Catálogo Colectivo

Joseph Conrad

for nulevende --> | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = | beskæftigelse = | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = | hjemmeside = | signatur = | bgcolour = #dadada | region = Engelsk litteratur | æra = Modernismen }}

Joseph Conrad (egl. Józef Teodor Konrad Korzeniowski; født 3. december 1857, død 3. august 1924) var en polsk forfatter, der af mange kritikere anses for en af de største engelsksprogede forfattere – hvilket er bemærkelsesværdigt, da han ikke lærte at tale engelsk flydende, før han var i tyverne (og da altid med polsk accent).

Conrads prosastil anses for mesterlig. En del af hans værker har romantiske træk, men han er i høj grad anerkendt som en vigtig foregangsmand for den moderne litteratur. Hans fortællestil og hans antihelte har påvirket mange forfattere, bl.a. Ernest Hemingway, D.H. Lawrence, F. Scott Fitzgerald, Graham Greene, William S. Burroughs, Joseph Heller, V. S. Naipaul, Italo Calvino og John Maxwell Coetzee.

Conrads romaner har også været inspirationen til film som f.eks. Alfred Hitchcocks film ''Sabotage'' fra 1936 (baseret på Conrads ''The Secret Agent'' – dansk titel ''Den hemmelige agent'', Francis Ford Coppolas ''Apocalyse Now'' (dansk titel ''Dommedag nu'' fra 1979 (baseret på Conrads ''Heart of Darkness'' – dansk titel ''Mørkets hjerte''), Ridley Scotts ''The Duellists'' fra 1977 (baseret på Conrads ''The Duel'' – dansk titel ''Duellen'') og endnu en film baseret på ''Den hemmelige agent'', ''The Secret Agent'' med Bob Hoskins, Patricia Arquette og Gérard Depardieu i hovedrollerne fra 1996.

Conrad skrev på et tidspunkt, hvor det britiske imperium var på sit højeste, og han trak i sine romaner og noveller på sine oplevelser og erfaringer fra sin tjeneste i den franske og den britiske handelsflåde – værker der afspejlede sider af det verdensomspændende imperium, samtidig med at de udforskede den menneskelige sjæls dybder. Conrad blev britisk statsborger i 1886. Fra Wikipedia